Rekruttering og ansættelse

Combi Clean tilstræber - gennem et ansvarligt ansættelsesforløb og et positivt arbejdsmiljø - at fastholde medarbejdere så længe som muligt, til trods for at rengøringsbranchen kendetegnes af en høj personaleudskiftning.

Samtidig ønsker Combi Clean at beskæftige de bedste, mest engagerede og fagligt velfunderede medarbejdere. Derfor er rekruttering af de rette medarbejdere et kerneområde for ledelsen i Combi Clean.

Combi Clean samarbejder med TEC og ansætter ofte deres nyuddannede rengøringsteknikere, da disse er rigtigt godt rustet til enhver rengøringsopgave. Disse rengøringsteknikere har som regel arbejdet med rengøring i en årrække, men har valgt at tage en op til 1½ år lang uddannelse inden for faget som rengøringstekniker. Vores erfaring er, at de er enormt dygtige, flittige og engagerede i deres daglige arbejde med rengøring.​

Rekrutteringsprocedure

En potentiel ny medarbejder skal altid udfylde en jobansøgning med angivelse af specifikke basisoplysninger, som derefter registreres i vores "jobbank", der er tilgængelig for vore inspektører.

Vi lægger vægt på, at jobsøgeren er:

  • Service- og kvalitetsbevidst.
  • Har lyst til at samarbejde.
  • Har en proper fremtræden og god soignering.
  • Er loyal og stabil.
  • Evner at blive en god kollega.

Jobsøgeren skal desuden dokumentere, at han/hun har ren straffeattest. Når der opstår behov for rekruttering af nye medarbejdere, kan virksomhedens inspektører konsultere jobbanken og efterfølgende indkalde til personlig ansættelsessamtale.​

Ansættelsesprocedure

Alle medarbejdere, som ansættes i Combi Clean, modtager ved ansættelsen nærværende Personalepolitik samt andre relevante manualer, der beskriver forventninger, procedurer og praktiske anvisninger. Samtidig udstyres medarbejderen med uniform, der varierer efter arbejdets karakter, men som altid klart indikerer tilhørsforholdet til Combi Clean.​

Fortrolighed og sikkerhed

Alle medarbejdere i Combi Clean er underlagt ubetinget tavshedspligt overfor alle forhold, som de måtte blive bekendt med hos kunden, både under og efter et evt. ophør af ansættelsen. Såfremt kunden måtte ønske dette, vil Combi Clean sikre en fyldestgørende præsentation af de rekrutterede medarbejdere, især hvis disse skal arbejde i områder med særlige sikkerhedsforhold. Nøgler / nøglekort samt alarmkoder, der udleveres af vore kunder, opbevares separat og efter særlige sikkerhedsforanstaltninger.​​

​Har vi vækket din interesse?

Så er du velkommen til at skrive til os.
​Så vi sammen kan finde en løsning som passer dig og dit firma.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Combi Clean ApS

CVR: 33953518

CVR holding: 19318176

Adresse​

Strandesplanaden 110, 1. sal

2665 Vallensbæk Strand