Intet rengøringsselskab er stærkere end sine medarbejdere. Combi Clean betragter sine medarbejdere som vores mest værdifulde ressource og vi har derfor formuleret nogle høje og entydige krav til det personale, som vi ansætter.
Alle vore medarbejdere er uniformerede under arbejdets udførelse og bærer desuden synligt ID-kort. Combi Clean er godkendt af PET og vore medarbejdere har alle ren straffeattest. For at sikre tilstrækkelige kompetencer hos vore medarbejdere, sørger vi for grundig instruktion og uddannelse, som er afstemt efter de opgaver, der skal udføres.
Dette omfatter bl.a. grundlæggende rengøringsteknik, brug af remedier og kemi samt sikkerhedsuddannelse.
Vi følger løbende op på behovet for kompetencegivende videreuddannelse, så vore medarbejdere altid er blandt de bedste i branchen.
Combi Clean samarbejder med TEC og ansætter ofte deres nyuddannede rengøringsteknikere, da disse er rigtigt godt rustet til enhver rengøringsopgave. Disse rengøringsteknikere har som regel arbejdet med rengøring i en årrække, men har valgt at tage en op til 1½ år lang uddannelse inden for faget som rengøringstekniker. Vores erfaring er, at de er enormt dygtige, flittige og engagerede i deres daglige arbejde med rengøring.